Forfatter: Per Clausen

Per Clausen beretter om jægerens oplevelser på vandet og i naturen. Gennem et langt jægerliv er der nok historier at tage af. Saltvandssprøjt og strandjagt er det foretrukne, men en tur i den øvrige natur er heller ikke at foragte.

Kategorier
Fisketur

Fisketur i magsvejr

Hornfiskene skulle lige prøves en enkelt gang her sidst i maj.

Mange har det vel sådan med hornfisk. De er meget sjove at fange, men man skal helst ikke have for mange af dem med alle de grønne ben.

Hornfiskene bed som tossede på “bomulden” og knapt var man kommet ud af fjorden førend det blev nødvendigt at indstille fiskeriet. 5 hornfisk er nok til undertegnede.

Der blev fisket lidt på skrømt på turen ned til og omkring øerne, og på det lave vand kunne man se slangerne stryge afsted. Bomulden giver en mulighed for at frigive de fangne hornfisk uden de lider skade, så det blev til yderligere nogle fisk, der fik friheden. Jeg bryder mig egentlig ikke om, at fange fiskene blot for fornøjelsens skyld og efterfølgende slippe dem fri. Derfor blev fiskeriet indstillet og kikkerten fundet frem.

En pæn flok grågæs trak rundt og de havde følgeskab af 2 bramgæs, der gjorde sig bemærket ved deres karakteristiske lyd. Bramgåsen yngler efterhånden en del steder i Danmark, men det ville vil være for optimisk at håbe på, at det også skulle blive tilfældet med et par gæs, der nok blot er blevet forsinket i deres færd nordpå.

Ederfuglene holdt godt, da jeg lidt af vanvare kom for tæt på et par, det gav tankerne et pift i retning af oktober, men den tid den glæde!

Kategorier
Både

Skaiseprammen

I Holbæk har vi en strandjæger, som uomtvistelig er en mester på sit felt. Vi andre når ham ikke til sokkeholderne, når det gælder kravlejagt. Netop passionen for denne jagtform har også givet sig udslag i udvikling og fabrikation af talrige skydepramme med fokus på den opsøgende jagt.

Pürch eller kravl, parking, skærmning eller hvad det nu hedder i de forskellige landsdele. Sidde-op eller ligge-ned jagt er et fedt, og egentlig mest et spørgsmål om traditioner i lokalområderne.

Successen på kravlejagt er i en vis udstrækning et spørgsmål om teknik, men i aller højeste grad også et spørgsmål om tålmodighed og mange års øvelse samt kendskab til lokalområdet.

John P. Jensen “Skaise” kaldet er navnet på omtalte strandjæger, og han er blandt meget andet ophavsmanden til en pram, som er et unikt stykke værktøj, når det gælder kravlejagt på lavvandede områder, men til gengæld uanvendelig på dybere vand. Prammen er en forfinet udgave af den oprindelige Holbækpram, og har naturligt nok fået navnet “Skaiseprammmen.” Prammen er en sidde-op pram, som traditionen foreskriver i Holbæk området.

Fabrikationen startede med træpramme og naturligvis senere i glasfiber. Langt over 100 skydepramme i forskellige udformninger og sågar motorbåde op til 28 fod er det blevet til gennem årene, så der er sat et markant aftryk på bådfronten især blandt strandjægerne i Holbækområdet.

Der skal lige gøres en bemærkning omkring farven på vedføjede billede. Vist trænger den til en justering. Det kommer her i løbet af sommeren.

Kategorier
Fugle

Nilgæs

Nilgåsen er en uønsket invasiv art, der i de seneste år ses hyppigt i den danske fauna.

Teorien er, at det man ser er undslupne fugle fra fuglehold omkring i landet.

Om det udelukkende forholder sig sådan er efterhånden et godt spørgsmål, således har vi i nærheden af Holbæk By Bådelaug her i foråret haft “fornøjelsen” af 2 gæs, der gennem længere tid sås sammen i jorddeponiet nær Bådelaugets Havn, hvor også Holbæk Strandjagtforening har tilholdssted.

Gåsen ses oftere og oftere i den danske natur, og det er et spørgsmål om den efterhånden også yngler i den fri natur?

Man kan meget let få et ambivalent forhold til denne lille gåseart, som i sin fremtoning kan minde om en gravand dog med en slankere hals og en ganske anden farvekombination.

Det meget karakteristiske hvide felt på forvingen gør gåsen let kendelig, når man i flugten ser den bagfra.

Rettelig skal gåsen efterstræbes, hvis det står til Skov- og Naturstyrelsen. Men i et så bynært område og uden for jagtsæsonen??

Kategorier
Strandjagt

Ederfugleællinger

Så var de der alligevel!

Spejlblank vandoverflade og et kig ned i “Tempelkrogen” gav syn for sagen. Adskillige hunner var ude at lufte ællingerne.

Det største problem for ællingerne er netop deres synlighed, og dermed også risiko for at en sulten svartbag eller sølvmåge kommer for nær.

Børnehaven, hvor flere hunner og måske også nogle unge tanter tager vare om ællingerne giver mulighed for bedre at passe på de små.

Alt andet lige går ællingerne en farlig tid i møde. Naturens orden er hård og ubarmhjertig!

Kategorier
Strandjagt

Sejltur i maj

Vejret i forårsmånederne er omskifteligt som vejret i øvrigt her i landet.

En sejltur først i maj var ikke begunstiget af stille vejr. Vinden var jævn til frisk, og det gav et par saltvandsprøjt, hvis ikke farten blev afpasset efter forholdene.

Fugle var der da, rigtig mange ederfugle men også grågæs, gravænder, et par gråænder i ny og næ og naturligvis toppede skalleslugere foruden de allestedsværende måger.

Jeg var ikke rigtig tilfreds med et så massivt opbud af også gamle hunner af ederfugl ude på det åbne vand, og i tilknytning til øerne i området. De burde rettelig tilbringe deres tid med at få udruget næste generation af ællinger, og trods ihærdige anstrengelser lykkedes det ikke at spotte ællinger.

Nå det kan nås endnu, så vi kan håbe, at der bliver en rimelig tilvækst hos ederfuglene til glæde for os jægere, når jagtsæsonen går ind.

Med hensyn til grågæssene kan man kun være optimist dels ser man stort set gæs overalt, og dels er gæslingerne mange steder godt i vej.

Her først i maj må vi inkarnerede strandjægere væbne os med tålmodighed, men vores tid kommer.

Jeg glæder mig allerede til 1. september!

Kategorier
Strandjagt

Ændringer i strandjagten

Efter en kold start på året 2006, hvor man syntes, at alt var helt normalt, kan det vel nok påstås, at efteråret og vinteren i hvert fald indtil skrivende stund har været atypisk. Eller er det et vejr som vi har været vidne til, der tegner fremtiden?

Alt andet lige har det milde vejr betydet en noget ændret adfærd af de jagtbare og i og for sig også ikke jagtbare arter, som f. eks regnspoven og gravanden!

En del af svømmeænderne bliver her ganske enkelt længere en tendens, der er blevet ganske markant i de seneste år. Tidligere var det ikke normalt, at se spidsænder og pibeænder langt hen på vinteren. Det samme gælder gæssene, hvor grågæssene stadig ses i stort antal her i januar måned. Så er der regnspoverne, som ligeledes er talrige.

Dykænderne har egentlig været til stede efter de normale normer, dog har vi som en ekstra gevinst haft glæde af mange sortænder i Isefjorden, hvilket ikke har været tilfældet i rigtig mange år.

Der er dog arter, hvor det milde vejr har haft en betydning. Markant færre kanadagæs har vi oplevet i denne jagtsæson, ligesom det milde vejr også har sendt færre havlitter syd på!
Trods de ændrede vejrforhold med megen regn og blæst især i den sidste del af jagtsæsonen, har det været muligt, at bjerge sig et par ænder på jagtturene.

Kulden har vi dog manglet for rigtig, at få glæde af gråænderne og kanadagæssene, som vi først ser i stort antal på stranden, når vi får lidt vinter!
Det milde vejr bevirker også, at fuglene er ekstremt stærke, og derfor ikke så lette, at jage. Så det giver en yderligere udfordring!

Skal vi leve med et mildere vejr fremover og med de ændringer som vejret vil give for jagten på stranden, eller er det i forbigående fænomen?

Det er interessant at iagttage. Men trods det atypiske efterår har det været muligt at skyde ænder i et antal, der minder om det normale, men det nok i denne jagtsæson krævet lidt større ihærdighed end i de bedste år, og for motorbådsjægerne, har den megen blæst betydet markant færre jagtdage!
Men som jeg siger turen og oplevelsen er den vigtigste!!!!

Kategorier
Strandjagt

Vinterjagt og hvinænder

Vinter og trækjagt på hvinænder er et par størrelser som hænger uhjælpeligt sammen for nogle strandjægere.

I november, december og januar kan hvinændernes fløjtende hvinen, en lyd som vingerne frembringer, når de flyver, få mange strandjægere til at finde lokkeænderne, ankre og andet nødvendigt grej frem. I denne jagtsæson skulle vi hen i januar før de blev prøvet af undertegnede.

Vejret kan være som det nu er på den tid af året med højt solskin, is, sne, tåge og let vind i hvert fald helst ikke mere end frisk vind.
Lokkejagt er ikke altid forudsigelig. Nogle dage kan selv ugunstige forhold give træk i hvinænderne. Selv holder jeg mest af en dag med let til jævn vind og højt solskin. Det giver musik på fjorden og skulle du få placeret dig på et sted hvor hvinænderne trækker og samtidig gerne vil holde til, kan du få mange gode oplevelser med de vævre dykænder, når de med dødsforagt vil gøre plastikænderne selskab. Det er om at være hurtig med skyderen, når du fra liggende stilling skal op og sidde og samtidig få hold på fuglene. Det er ikke altid det går efter planen, og det er ofte at skuddet må holdes tilbage, ellers kunne det måske give en anskydning.

Som du ligger der i dine egne tanker, kan du pludselig høre en hvinen, der går helt over i diskant og en gammel hvinandrik ligger blandt lokænderne, hvor kom den fra? Det egentlig lette skud, når man så får andrikken til at lette, resulterer ofte i en bommer. Du var alt for sikker på at den allerede lå under dæk, så det er godt at komme ned på jorden igen.

Det er netop forventningerne til et godt morgentræk, der kan få mig af sted. Skulle det så alligevel blive en nitter er der altid mange fugle at kigge på.
Af og til kan du opleve, at lokkeænderne overhovedet ikke interesserer fuglene, så kan de blive en dag med få skud men morgenerne på vinterfjorden virker til alle tider dragende på strandjægeren.

Med strandjægerhilsen
Per Clausen

Kategorier
Strandjagt

Årets sidste ederfugle

Det er vel sådan for de fleste strandjægere, at man lige skal en tur på stranden inden sæsonafslutningen for at skyde den sidste gråand, gås, hvinand eller ederfugl.
Af forskellige årsager kom jeg først i gang med at skyde ederfugle på træk for lokkere i starten af februar måned, ikke mindst på grund af den tilbagevendende blæst i week-enderne. I hele den øvrige jagtsæson var der fuldt op at gøre med svømmeænderne, grågæssene og så til sidst hvinænderne.

I den første week-end i februar skulle ederfuglene så prøves, og så kun andrikkerne. Det gav også problemer, idet jeg flere gange måtte undlade at skyde af fare for at en hun skulle komme i haglsværmen.

Strandjægerne må vel nok indrømme, at vi af og til afgiver skud til ederfugl i temmelig lange sideskud, hvorimod vi er mere påpasselige med høje skud.
Netop den sidste jagttur skulle gøre lidt op med den sidste antagelse.
En større flok passerede i anselig men ikke uforsvarlig højde med en andrik passende for sig selv. Langt frem på andrikken og så lige et lille ryk til og den gik ned så totalt dødskudt som man næsten kan forestille sig. Stålhagl no. 1 er absolut anvendelige, når holdet er i orden.
Vi har vist alle erfaret, at en and ligefrem kan sprænge i brystet når den tager vandet. Det har jeg oplevet med andre andearter, som har et naturligt tykt fedtlag på brystet. Ederfuglen er en forholdsvis mager fugl, og det var derfor med nogen forbavselse jeg konstaterede, at det faktisk var sket med denne andrik. Faldet fra den store højde havde åbnet fjerdragten ind til brystbenet, og ud over dette var begge vinger brækkede, så ederfuglen var virkelig truffet af kerneskuddet.
Der er måske noget symbolik i, at turen gav et alvorligt hold i ryggen, man kan jo lade være med at ”mishandle” fuglene, når man skyder dem.

Kategorier
Fisketur

Hornfisketur

Holbæk Strandjagt Forening var den 5. maj ude på sin årlige hornfisketur med det gode skib “Frem”. Vejret var utroligt dejligt for årstiden med solskin og let til jævn vind fra SØ.

Turen gik ned over Inderbredningen og sluttede efter et smut op i Vestre Løb ved 16.00 tiden. Hornfisk var der masser af, og det lykkedes også Peter Larsen, at fange en ørred på 42 cm.

17 medlemmer af strandjagtforeningen havde en rigtig god tur.

Kategorier
Strandjagt

Ederfuglejagt også i fremtiden

Temanummer i Jæger 2001

Saltvand, skumsprøjt, godt og dårligt vejr, våde trøjer, øjne der bliver trætte af megen og intens stirren, men først og fremmest jagtglæde og jagtiver. Motorbåd eller pram som opholdssted i timer, enten alene eller i selskab med gode venner. Kort sagt strand- og havjagt efter vore dejlige andefugle og gæs.
En af vore ypperste jagtskribenter Niels R. Nørgård (Dick) skrev i sit forfatterskab ”Jagt en bekendelse”. Jeg vil tillade mig at lave det om til ”Strandjagt en bekendelse”. Det udtrykker med al mulig tydelighed de passioner, der ligger hos strandjægeren!

Således føler også edderfuglejægerne. Vi er mange, der brænder for denne jagt. Vi har som motorbåds- og pramjægere i edderfuglen en ”jagtfugl” med et enormt jagtligt potentiale, og netop denne jagt kan udøves i mange forskellige former af et stort antal strandjægere. Men gør vi det godt nok??

Vi har en opgave vi skal have løst, og det er naturligvis de alt for alvorlige anskydningsprocenter, som stadigvæk forefindes hos edderfuglen. Lad os møde hinanden i øjenhøjde og diskutere sagerne. Vi kan normalt godt kalde tingene ved deres rette navn uden omsvøb af nogen art. Undertegnede tør godt kalde sig inkarneret strandjæger, så opfat dette indlæg, som en snak med en kollega.

Kære venner vi gør det ikke godt nok! Vi har nu i 4-5 år talt om anskydningerne, og det er også mit indtryk, at vi tager opgaven alvorligt.
Men har vi grundlæggende ændret adfærd? Der er desværre ikke meget der tyder på det! Vi snakker udenom! Det er stålhaglenes skyld, anskydningerne foretages af vore nordlige naboer, forskernes tal er ikke korrekte, hvorfor skal det nu igen gå ud over strandjægerne, osv, osv. Sludder og vrøvl!

I bund og grund har alle vi edderfuglejægere en andel i anskydningerne. Kan vi efter en jagttur sige os fri for at have afgivet nogle skud, hvor enten holdet eller skudchancen var for ringe? Eller har vi ikke ofte vovet os ud i et vejr, der er uegnet til jagt ? Nej vel!

Når Danmarks Jægerforbund nu udsender dette Temanummer om edderfuglejagten, tag så ordentligt imod det! Det bliver ikke udsendt for at genere strandjægerne, tværtimod! Hvem ville i øvrigt ofre alle de penge, som et sådant Temanummer vitterligt koster, blot for at stille til verbal afstraffelse, eller det der er værre?

Nej kære edderfuglejægere vi har en opgave, som vi i fællesskab løser. Tag de vejledninger, fiduser og politiske signaler til efterretning, som du bliver præsenteret for i dette Temanummer. Tal om tingene mand og mand imellem, og frem for alt lad os alle ændre vores adfærd, således at vi indenfor de næste år kan spore en virkelig forbedring i anskydningsprocenterne. En forbedring, der også kunne bevirke, at edderfuglejagten ikke skulle udsættes for indskrænkninger!

Vi kan ikke undgå anskydninger! Det er der heller ikke nogle, der seriøst forlanger. Men vi kan forbedre tallene. Det gør vi nu!

Det glæder mig at kunne sige: Vi skal også have edderfuglejagt i fremtiden!

Med strandjægerhilsen
Per Clausen,
Formand for Holbæk Strandjagtforening
Hav- og strandjagtkoordinator i region 9