Her først i oktober får vi i Isefjorden besøg af bramgæssene i varierende mængder fra år til år.
Vedvarende østenvind i de sidste dage af september og starten af oktober kan bringe antallet betragtelig i vejret. I år har det mest været vestenvind, men alligevel er de der lige pludselig, og deres karakteriske lyd bliver et nyt element på strandjagtturene.
Et vedvarende hold i ryggen her i starten af oktober satte en midlertidig stopper for kravlejagten. Ja reelt var jeg nok aldrig kommet op af skydeprammen, hvis jeg var blevet læsset derned.
Bedring af tilstanden satte gang i en tur just i dag. Ned til øerne gik det. Det kunne jo være, der var en chance?
Det var godt og vel skydelyst, da jeg nåede frem, ingen skal sige der er problemer med at komme op om morgenen! En flok bramgæs på 40-50 stykker kørte rundt og smed sig mindre end 100 m fra mig. Nå ja de er rare at se på.
Men var de gæs der lå lidt længere fremme ikke lidt store? Op med kikkerten, nej det er vist også bramgæs. Dette gentog sig et par gange, og det gav lige pludselig gang i gæssene, men lyden havde nu fået en ganske anden klang, og 50-60 grågæs væltede derud af, mens de ved højlig gakken beklagede sig over fredsforstyreren.
Ellers var det mest pibeænder og et par store flokke af spidsænder, der fangede opmærksomheden, og en ung pibeandrik måtte lade livet, mens en kravlechance til 4 gråænder ikke bragte yderligere jagtbytte på dækket.
