Nu skal det ikke tages rent bogstaveligt!
En uges ferie på Langeland gav et godt indblik i, hvad andre naturbrugere gør for naturen naturligvis i deres opfattelse af hvad der er godt for naturen, men i allerhøjeste grad også for deres egen skyld.
Langeland er især på den sydlige del begunstiget af et netværk af “Nor” såvel indenlandske, som vandarealer med direkte tilknytning til det åbne “hav”.
Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk Forening har gennem tiderne opkøbt arealer, indenlandske nor og moser på Langeland, og efterfølgende naturligvis jagtfredet og udlagt dem i en reservatlignende tilstand. Al ære og respekt for disse tiltag, det er i al væsentlighed DOF´s formål at frede og fuglebeskytte i det omfang de overhovedet er i stand til at få det gennemført.
Det er måske nok her misundelsen kommer ind i billedet. Danske jægere har, med al respekt for hvad de gør for naturen på deres egne eller lejede jagtarealer, ikke den samme indstilling til en mere solidarisk holdning. Vi ser det ene areal efter det andet blive jagtfredet ofte i forbindelse med en naturgenopretning. Jægerne står på sidelinien, og forsøger efterfølgende at redde så meget jagt som muligt, men næsten altid på andre naturbrugeres nåde og forgodtbefindende.
Vi har vores muligheder, men udnytter dem ganske enkelt ikke. Havde vi samme solidariske indstilling som DOF´s medlemmer ville vi på sigt via Jægernes Naturfond være i stand økonomisk, at byde ind på naturområder og samtidig være toneangivende når en reguleret jagt kan indpasses i stedet for som det ofte er nu ingen jagt.
Var der nogle fugle at kigge på. Jo i allerhøjeste grad! Grågæssene var der i stort tal både i reservaterne og udenfor. Fugle i luften overalt, store stæreflokke og digesvaler, som ikke er almindelige her i omegnen.
Et par agerhøns havde vovet sig ud i klitterne, tog kaglende til flugten og fløj ind i noret, satte sig på en forhøjning, hvor de med strakte halse holdt øje med fredsforstyreren inden de faldt til ro, og forsvandt sporløst i alt det grønne.
