Det er sådan, at spidsanden optræder forholdsvis sparsomt på jagtterrænerne i Isefjorden.
Til gengæld ser vi den i de seneste år i hele jagtsæsonen. Det bevirker, at vi senere på året har mulighed for at se den udfarvede spidsandrik med det karakteristiske kaffebrune hoved, det hvide bryst og ikke mindst de forlængede halefjer, der giver fuglen et spidst udseende både for og bag, når man ser den i luften.
Her i starten af jagtsæsonen var der en kravlechance i Vigen. Helt nede i bunden på det totalt blanke vand lå en lille flok ænder på 8-9 stykker. Mine første tanker gik i retning af krikænder, men de virkede alt for lyse og samtidig også større.
En forsigtig kravletur bragte syn for sagen. Da jeg nærmede mig ænderne strakte de hals, og så kan man aldrig være i tvivl. Det var spidsænder.
Efterhånden blev der uro i flokken, de begyndte at svømme foran prammen, og da de lettede på skudhold måtte chancen udnyttes. Forbi i første skud, og i andet skud gik en af ænderne ind i jagtstatistikken. Dagen var reddet og årets første spidsand var under dæk.
Det var en gammel spidsandrik, der måtte studeres yderligere.
Anden var naturligvis ikke i pragtdragt, men det smukke stålblå/grå næb og de flotte vinger med det lige så smukke spejl og forvinge var lige til fuglebogen.
