Skoven er året rundt blandt den danske befolknings foretrukne besøgssteder.
Oven på en hæsblæsende fredag-lørdag blandt andre jægere samlet i Nyborg, var det helt rart at koble af med en morgentur i den danske sommerskov.
Det kan være meget godt med skoven, men som inkarneret strandjæger skal der gerne være noget med vand samtidig. I nabolaget har vi adskillige skove, der kan matche dette krav.
Udsigten over et kært jagtområde er meget mere interessant, når der samtidig er strandfugle at kigge på.
Et par sommerklyder blander sig i selskabet med gravænder og en regnspove med et næb af længde som en mindre elefants. Vi er i høhøstetiden, og det betyder, at de gamle hunner allerede har påbegyndt deres træk med syd og overladt til regnspovehannen, at passe afkommet. Det kunne meget vel være en sådan gammel hun, der var ved at tanke op til den videre færd.
Regnspoven ledte tanken hen til dejlig augustdage fra år tilbage, og samtidig et ønske om en kort jagttid på den store vader. Ederfuglehunnerne kunne ses ud over fladen med ællinger i bovvandet. De er da ikke døde af sult i Isefjordskomplekset.
Et par skalleslugere var tilsyneladende endnu ikke kommet i gang med at ruge, men det er jo også den svømmefugl, der venter til langt hen på sommeren med denne beskæftigelse.
Lydene i sommerskoven er endnu domineret af et hav af fuglestemmer. Jeg er ikke så god til de små fugle, men bogfinkens “Jeg kommer fra Riesengebirge” eller “Det kan jeg sige lige så tit det skal være” trængte hele tiden igennem også da jeg nåede til det sted, hvor en ilder for et par år siden krydsede vejen lige foran mig.
