Det er dog noget underligt noget at skrive her i starten af december måned!
Sygdom er imidlertid enhver mands eje, og efter en eftermiddagsjagttur sidst i oktober måned til en af de kære øer i Isefjorden, der gav en and og andrik på tasken, men samtidig satte en foreløbig stopper for skudafgivelse, idet det føltes som om arm og skulder blev revet af specielt ved et aflivningsskud til andrikken.
En efterfølgende chance til krikænder resulterede blot i, at det var umuligt, at løfte geværet, så de slap alle uden, at der blev bøjet en fjer.
Nu er armen blevet ilagt metal, der giver mulighed for slagside hvis jeg falder i vandet, men samtidig betyder det en længere genoptræning, sammen med andre genvordigheder. Så alt i alt betyder det nok, at jagtsæsonen på vandet er slut for mit vedkommende.
Just hjemme på week-end fra hospitalet, må jeg nøjes med at betragte ringduerne, der sidder i morgentimerne i et par høje birketræer uden for huset, men ellers er det jo saltvandssprøjtet savnet går på.